Ydelser

Snedker- og tømrerarbejde i København og Nordsjælland, med speciale i møbler, inventar og tømrerarbejde. Både det, der skal bygges fra bunden, og det, der skal laves om — og de øvrige fag koordineret på de rigtige dage.

Møbler

Borde, bænke, senge og reoler bygget i massivt træ — tegnet til rummet og til den, der skal bruge det.

Inventar og snedkeri

Skabe, garderober, bordplader og indbygget inventar, bygget til rummet frem for tilpasset bagefter.

Tømrerarbejde

Konstruktion, gulve, lofter, vægge og tag. Det bærende arbejde bag det, der bagefter kan ses.

Køkken og bryggers

Fra IKEA-hack til fuldt specialbygget. Planlægning, montering, tilpasning og koordinering med murer, elektriker og VVS.

Terrasse og udendørs

Hævede terrasser, trapper og udhuse i dansk fuldtømmer. Douglas og lærk, bygget til at holde i dansk vejr.

Renovering

Gulve, lofter, vægge og hele rum. Tømrerarbejdet og styringen af de andre fag samlet ét sted.

Design og 3D-visualisering

Tegning og 3D før første bræt skæres. Det er ikke gratis — men det er billigere at rette i tegningen end i virkeligheden.

Sådan foregår det

Vi starter med et besøg og en snak om, hvad der skal ske. Derefter tegner jeg løsningen — som regel i 3D — så du kan se den, før der skæres i noget. Tegningen er ikke gratis, men det er billigere at flytte en skabslåge på tegningen end at bygge den om, når den sidder på væggen.

Når tegningen holder, får du en pris og en plan for hvilke dage der bliver arbejdet. Skal der murer, elektriker eller VVS på opgaven, koordinerer jeg dem, så du har én at ringe til fra start til slut.

Ring på 60 59 37 47 eller skriv til hejsej@sejbyggeri.dk, så kigger jeg forbi.

← Forside · Om SEJ