Om SEJ Inventar & Byggeri

Et snedker- og tømrerfirma i København og Nordsjælland med speciale i møbler, inventar og tømrerarbejde. Dertil køkkener og bryggers, hævede terrasser i dansk fuldtømmer og renoveringer, hvor tømrerarbejdet og styringen af de andre fag hænger sammen.

Én at ringe til

Er der brug for murer, elektriker eller VVS på opgaven, står jeg for at få dem ind på de rigtige dage. Du skal ikke koordinere tre håndværkere, der peger på hinanden — du har én at ringe til, fra første besøg til sidste liste er sat.

Tegnet før det bygges

Størstedelen af arbejdet bliver tegnet i 3D, før første bræt skæres. Tegningen koster noget — men det er væsentligt billigere at rette i den end at bygge om bagefter. Du ser løsningen i rummet og kan ændre den, mens ændringen stadig kun er en tegning. Prisen bygger på den tegning, så der ikke dukker overraskelser op undervejs.

Hvor jeg arbejder

Jeg tager opgaver i København og Nordsjælland — København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Virum, Holte, Birkerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm, Fredensborg, Hillerød, Helsingør og Gladsaxe.

Firmaet

Sej Inventar og Byggeri ApS, CVR 46137000. Telefon 60 59 37 47, e-mail hejsej@sejbyggeri.dk.

← Forside · Ydelser